For nylig deltog vi med en lille delegation fra Legetænketanken på konferencen “Legeskibet og Levende Legekultur” på Gerlev Idrætshøjskole. Anledningen var, at det fantastiske projekt med Legeskibet er slut og et nyt spændende projekt, “Levende Legekultur“, skal til at begynde.

Her kan du høre lidt mere om Legeskibet:

Om projektet Levende Legekultur, der ligesom Legeskibet er flot støttet af Lauritzen Fonden, skriver de sådan her:

“Levende Legekultur skal skabe bedre læringsmiljø og social trivsel for børn og unge uanset baggrund. Indsatsen skal styrke legekulturen i langsigtede samarbejder med fem kommuner i Danmark. Formålet er at motivere, implementere og forankre en levende legekultur og dermed styrke den fysiske aktive leg som væsentligt fokusområde for daginstitutioner, folkeskoler, lokalområder samt politikere og administration.

Levende Legekultur betyder bedre læringsmiljø, bedre inklusion, bedre relationer og dermed bedre social trivsel. Dette gælder for både elever og lærere i folkeskolen. Levende Legekultur giver flere fællesskaber og mere aktivitet i lokalområdet – mere tillid og højere livskvalitet.”

Personligt glæder jeg helt enormt til at følge projektet i de kommende, og jeg håber selvfølgelig, at vi i Legetænketanken kan være med til at kvalificere det yderligere.

Konferencens temaer

Et utal af vedkommende temaer blev berørt i løbet af dagen, og her vil jeg fremhæve et par stykker, der særligt taler ind i Legetænketankens arbejde, og som vi uden tvivl vil tage op i den kommende tid.

Legens egenværdi

Det er stadig næsten umuligt at tale om leg uden at konfrontere spørgsmålet om, hvad der er formålet med legen – hvad skal der komme ud af legen? Forventer vi et specifikt resultat, eller er vi åbne for, at mange mærkelige, sjove, uventede ting kan ske når vi leger?

Den diskussion er vi slet ikke færdige med, for der er stadig en skævhed, hvor det er meget nemmere at retfærdiggøre gør det, der har et bestemt afkast frem for det mere uforudsigelige og ustyrlige. Samtidig kan vi næppe leve gode liv som mennesker, hvis alt skal gøres op i return-on-investment eller “fra liv til faktura”.

Det pegede Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden, på i starten af sit oplæg:

Lars Geer Hammershøj var også inde på denne problemstilling flere gang i sit oplæg, “Leg, kreativitet og dannelse”. Lars’ arbejde peger på, at der er meget store lighedspunkter mellem leg, dannelse og kreativitet, der “alle er frie processer som handler om at være menneske”:

Han sagde også, at hvis leg kan fremme dannelse, så kan dannelse måske også fremme legen?

Én måde at udfordre udbyttetænkningen kan måske netop være ved at tale mere om gensidighed, krydsbefrugtning og en slags “dobbeltrettet berigelse”? Leg er ikke blot et instrument til dannelse, men dannelse kan også skabe bedre vilkår for leg? Leg kan måske fremme en mere demokratisk kultur i samfundet, men det kan også være, at et mere levende demokrati samtidig muliggør en mere levende legekultur?

Hele denne diskussion er central for os i Legetænketanken, idet vi først og fremmest ser på legen som en særlig værensform og livspraksis, der ikke som udgangspunkt behøver retfærdiggøres.

Legefællesskaber

Hvis legen skal trives og opleves som legitim, også for voksne og uden et klart defineret resultat, så har vi brug for mange forskellige typer af legefællesskaber, overalt i samfundet. Der må skabes steder, i byerne og på landet, hvor legen får plads, inviteres frem i forgrunden og hvor mangfoldige fællesskaber kan mødes i leg. Det kan være på havnen, som Legeskibet har demonstreret, men det kan jo sådan set være hvor som helst og for hvem som helst, det kræver bare, at nogen tør gå forrest og være en god legerollemodel.

En pointe i erfaringerne fra Legeskibet var da også, Pippi-style, at dem der er ekstra gode til at lege har en særlig forpligtelse til at invitere andre med i legen:

Legetænketanken er jo i sig selv et legefællesskab, hvor vi leger når vi mødes (mødes vi måske endda især for at lege?), men vi vil selvfølgelig også bidrage til etableringen af nye legefællesskaber.

Den politiske bevågenhed

Endelig var der diskussionen om den (manglende) politiske bevågenhed. Det pegede professor Bjarne Ibsen fra SDU på i starten af dagen, hvor han hævdede at “legen taber kampen om politisk opmærksomhed”:

Problemstillingen dukkede op flere gange i løbet af dagen, og kredsede ofte om udfordringen ved at sætte legen på den politiske dagsorden uden at gøre legen til et instrument for noget andet. Hvordan får vi politikere til at interessere sig for leg, hvis vi ikke kan love dem guld og grønne skove nu og her, men – måske – bedre liv og samfund på længere sigt?

Det gik også igen i min gode samtale med forstander, Tania Dethlefsen. Hun pegede på, at når man ser legefeltet udefra, så får man knap nok øje på et felt, og legen fylder meget lidt i den politiske bevidsthed og den offentlige debat. Det står i skarp kontrast til det, vi der arbejder i feltet, går og siger til hinanden – nemlig at der sker rigtig meget i øjeblikket, og vi kan næsten ikke få armene ned. Der er da også mere momentum end tidligere, og det kan vi med rette glæde os over og fejre, men der er ikke desto mindre lang vej igen.

Det er jo heldigvis også en problemstilling, der er højt på Legetænketankens dagsorden, og som vi i den kommende tid vil opprioritere den yderligere. Man kan måske forstå Legetænketanken som en slags “legens interesseorganisation”, og for at varetage legens interesser bedst muligt skal der selvfølgelig være en vis bevågenhed fra det omgivende samfund.

Jørn Møllers Legepris

Det absolut stærkeste øjeblik indtraf da Red Barnet Ungdoms frivillige fik tildelt Jørn Møllers Legepris for deres imponerende arbejde med at bringe leg og håb til de børn, der er spærret inde på de danske asylcentre:

Jeg indrømmer gerne, at jeg var én af dem med tårer i øjnene, for det var afsindigt rørende at opleve de unge frivilliges store engagement og deres refleksioner omkring det at insistere på legens vigtighed i en barndom, hvor der ellers ikke er meget at glædes over. Det var en smuk afrunding på en legende, inspirerende dag på Gerlev.

Nu glæder jeg mig bare til at komme tilbage, når der er legefestival på Gerlev d. 7/9 og når vi kort efter, d. 11/9, holder det næste møde i Legetænketanken, også på Gerlev!