Vælg en side
Tirsdag d. 29/5 mødtes vi til det andet “officielle” møde i vores stadig unge og tilblivende legetænketank, som også denne gang foregik på Syddansk Universitet med Herdis Toft som venlig vært.

Mødet var arrangeret af en lille arbejdsgruppe bestående af Rikke Berggreen, Kit Nørgaard, Heidi Hautopp og Thomas Vigild. Det er et fremragende princip, at en ny gruppe står for hvert af vores fire årlige møder, så alle bliver involveret i planlægningen, og vores meget forskellige baggrunde og kompetencer kan sikre afveksling i mødernes form og indhold. Vi insisterer jo naturligvis på, at der er rigeligt plads til leg undervejs, både den planlagte, og det der nu måtte opstå, fordi man lige føler for det i øjeblikket. Sådan må det uundgåeligt være med en legetænketank, også selvom det uden tvivl nogle gange skubber lidt til vores dagsorden.

Flere af deltagerne mindede os om, at samtaler og samvær i tænketanken kan have stor værdi og berettigelse i sig selv, også uden at det umiddelbart fører til konkrete handlinger. Præcis som når vi leger, så kan der ikke altid være et formål uden for legen, og vi må være åbne for, at vi ikke kan forudsige præcis hvor, det nye og spændende opstår. Jo bedre vi lærer hinanden at kende, jo mere trygt og tillidsfuldt tænketankens rum bliver, jo tættere kommer vi også på det fælles sprog om leg, der er en afgørende forudsætning for at vi kan flytte legens grænser. Den slags tager tid, men selv for en utålmodig sjæl som mig er det en proces, der giver mening.

Efter en kort introduktionsrunde, hvor vi fik budt nye medlemmer velkommen, stod Rikke for en særdeles legende proces, der skulle gøre vores individuelle legeminder til byggeklodser i en lidt bredere forståelse af legens kendetegn.

“Beskriv et godt legeminde med ord eller billeder, præsenter det for gruppen, og byg i sammen et lille “tableau”, der illustrerer de fællestræk ved legen, der går på tværs af alle jeres minder”

Det var simpelthen så fin en øvelse, der både illustrerede nogle af vores mange forskellige måder at tænke og tale om leg, og som på fornem vis skabte en velfungerende ramme for at identificere – som fx betydningen af “legesteder” der i sig selv indbyder til leg; følelsen af tid, der bare flyder ubemærket; hengivenhed og dyb kærlighed til det, vi gennem legen involverer os i, og en iagttagelse af, hvordan vi gennem legen langsomt filtrer os ind i hinanden. De her samtaler, altså, jeg bare knuselsker dem, og jeg er ikke i tvivl om, at de gør os kollektivt klogere.

Deltagerne i tænketanken repræsenterer en skøn mangfoldighed af måder at tænke og arbejde med leg, og derfor prioriterer vi, at der løbende bliver mulighed for at fortælle om, hvad man arbejder med og er optaget af lige nu. Vi forsøger også at bidrage til et spirende overblik ved at holde vores “legekalender” opdateret, så giv endelig lyd, hvis du har et arrangement, du gerne vil dele med legefællesskabet 🙂

Der blev også tid til to “open space” sessioner, hvor vi bl.a. diskuterede “legemyndiggørelse” i den pædagogiske profession, uenighed om leg, facilitering af leg for voksne, når legen ikke lykkes, ond leg, tænketankens fremtid – og en hel del mere. Det er skønt at opleve, hvordan alle deltagerne går helhjertet ind i alt det her, sætter sig selv på spil og vil noget.

På trods af det væld af vinkler på legen, vi allerede har dækket, så er der i gruppen også en stor opmærksomhed på, hvordan vi undgår at blive for enige og for sikre på sandhedsværdien af vores fælles viden. Det nytter ikke noget, at vi lukker os om os selv, eller at vi antager, at nu ved vi nok. Vi må derimod holde fast i nysgerrigheden, og acceptere, at vi aldrig kommer til at forstå legen helt, men at vi omvendt heller aldrig må blive færdige med at forsøge. Vi skal turde stille svære spørgsmål, der potentielt kan risikere at undergrave alt det, vi tror vi ved. Sådan er præmisserne, også når man leger, der kan altid ligge en transformativ oplevelse lige rundt om hjørnet.

Næste skridt:

Først og fremmest kommer næste møde til at foregå FREDAG D. 31/8. Ja, det er måske lidt dristigt at lægge mødet en fredag, men dels er kalendere et puslespil, dels kan vi passende benytte lejligheden til at fejre stiftelsen af foreningen med BOBLER. Vi aftalte jo nemlig, at vi på næste møde etablerer legetænketanken som en forening, som kan give os mange flere muligheder i fremtiden, som kan holde trådene samlet og sikre en vis kontinuitet.

I forlængelse af konsolideringen af tænketanken undersøger vi også mulighederne for, på lidt længere sigt, at etablere et lille sekretariat, der kan varetage det daglige ansvar for tænketanken. Der er rigtig mange forskellige opgaver, vi gerne vil være med til at løfte, og jeg er sikker på, vi kan skabe en slags “serviceorgan” der kan bidrage på tværs af hele “legefeltet” med bl.a. modige legedrømme, mere formelle udgivelser, debatoplæg og udtalelser, deltagelse i den offentlige debat, legearrangementer, facilitering af netværk, “kartotek” med alle legeeksperterne og en hel masse andre tilbud til legefællesskabet.

Lige så langsomt udvikler vi hjemmesiden her, som vi kan bruge til at samle og skabe større gennemsigtighed omkring vores idéer, tanker, aktiviteter og – ikke mindst – personer. Jeg føler mig ret overbevist om, at alene en øget synlighed og indblik i den spændende personsammensætning i tænketanken kan generere en markant interesse for vores fælles arbejde. Vi har fortsat dialog med nye potentielle medlemmer, der kan hjælpe os med at se legen fra nye perspektiver, og vi er gået i gang med en mere detaljeret kortlægning af de interesser og kompetencer, vi allerede har repræsenteret. Det er altså nogle vildt fede legekammerater, vi her har samlet!

Hele det her initiativ, det føles simpelthen bare helt rigtigt, og jeg kan næsten ikke vente med at lege videre. Nu står sommeren for døren, fyldt med leg og eventyr, og så vender vi tilbage med nyt om tænketanken efter ferien. Stay tuned!