Torsdag d. 8. februar var på alle mulige måder en særlig dag. En af den slags dage, man kan leve højt på i lang tid, fordi energien var så fantastisk, men også fordi der skete noget, som jeg tror er meget vigtigere end dagen i sig selv.

Efter mange overvejelser, samtaler og forberedelser var det lykkedes at samle nogle af Danmarks bedste, skarpeste og mest krøllede legehjerner på Syddansk Universitet i Odense. Vi mødtes ene og alene fordi vi alle deler en dyb kærlighed til leg og et stort ønske om at give legen bedre vilkår overalt i samfundet.

Hele vejen rundt var der en oprigtighed, åbenhed og en vital nysgerrighed på, hvordan vi måske kan gøre mere sammen end vi formår hver for sig. Det var på den baggrund, at vi besluttede at stifte Danmarks (og måske verdens!) første legetænketank, som dermed nu er en realitet.

LÆS MERE (eksternt link)